En lille ny på vej

Ny mobilvenlig hjemmeside er i luften. Her finder du via topmenuen informationer om grundejerforeningen, medlemskab, miljøprofil, aktiviteter og hvordan du kontakter os. Derudover ligger der nyheder fra Furesø kommune og andre relevante links.

Om grundejerforeningen
Bestyrelsen
Generalforsamling
Regnskab
Vedtægter
Fællesarealer
Medlemskab
Miljøprofil
Aktiviteter
Kontakt
Kontaktformular

En del af det rådgivende trafikstøjråd

Bestyrelsens ansøgning om deltagelse i det rådgivende trafikstøjudvalg (§ 17 stk. 4 udvalg), som Furesø kommune har nedsat, har båret frugt. Vi er nu repræsenteret i udvalget og glæder os til at samarbejde med Furesø kommune om dæmpning af trafikstøj i kommunen.

På første møde den 21. juni blev tiden brugt på grundlæggende introduktioner og målsætninger, der skal bære samarbejdet henover efteråret, og på at blive klogere på trafikstøj. COWI leverede et kursus og demonstration af trafikstøj som oplæg til en snak om, hvordan udvalget vil arbejde videre.

Udvalget vil blandt andet fokusere på tiltag, der kan reducere trafikstøjen, såsom støjvolde, støjskærme, belægningstyper, nedsættelse af hastigheden m.m., hvordan man kan finansiere støjreduktion, og hvordan indsatsen prioriteres. Herudover vil medlemmerne tænke i en decideret Furesø støjvision og aktiv borgerinvolvering.

På næste møde den 27. august kan alle Furesøborgere være med til at høre om, og drøfte, forskellige former for støjdæmpning.

Læs nyhed på Furesø kommunes hjemmeside

Medlemmer af det rådgivende trafikstøjudvalg
Henrik Lynghus (særlig viden om trafikstøj, bor øst for fiskebækbroen)
Rikke Hartmann Pedersen (grundejerforening langs Hillerødmotorvejen – nord)
Stein Lokstad (lokalt organiserede støjgrupper, Farum)
Mads Emil Kragh (grundejerforening langs Hillerødmotorvejen – syd)
Gitte Olesen (andre støjplagede grundejerforeninger, Kirke Værløse)
Christel Hansen (Miljørådet)
Søren Rasmussen (Furesø By og Land)

Fra Byrådet deltager: Ole F. Holleufer (formand), Lene Bang, Lars Carpens, Egil Hulgaard, Niels Bjerre Degn.