SKULLE DER VÆRE AFBRÆNDINGSFORBUD, SÅ AFHOLDES RESTEN AF ARRANGEMENTET STADIG
Traditionen tro afholder grundejerforeningen Skt. Hansaften den 23. juni.
Vi laver fællesspisning, tænder bål og afholder den traditionsrige fodboldkamp. Derudover sørger bestyrelsen for at der er diverse havespil på fællesarealet ved bålpladsen.
Program:
Kl. 17:30
Grillen tændes – bestyrelsen sørger for grill og kul.
Kl. 18:00
Fællesspisning på fællesarealet.
Medbring selv mad, bord, stole, drikkevarer, service og egen grilltang.
Kl. 20:00
Bålet tændes – alle er velkomne, også de der ikke har deltaget i fællesspisning.
Skulle der være afbrændingsforbud, så gennemføres resten af arrangementet alligevel.
Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme. Tilmelding er ikke nødvendig.